29 novemberi- Angluno advento
I vorba advento si anda latinicko ”adventus” so jelentij reslimo- resel. O Jézuš resel, pe lesko rakhadjimo célzin
6 decemberi Mikuláši
Kado djés inkren ande a Öst – Europake thema. Ká e šavora žal o Mikuláši čomagonca. Kado si ek tradicija ke ek rašaj so kerdjilasas karing o 280-to berš andi Patara, taj mulas 6 decemberi 343-to berš andi Myra peske dadesko barvalimo sa e čorenge das. Taj kade phenen ke rátji šudelas ánde e čorenge love.
10 decemberi Nobeldjés
Pe kado djés mulas o Alfred Nobel. Voj rakhadjila ando 1833-to berš ando Stockholm taj mulas ando 1896-to berš andi Italia. Voj sas kemista, so opre rakhlas o dinamito, ingenjöri sas. Voj andas ánde te del o Nobelpriso kon áveri rakhel vadj o maj lášej andi kemia, fizika, literatura, medicino taj páča.
13 decemberi Luciako djés
I Lucia e kristno patjiváli šej sas anda o Syrakusa anda Sicilia. La mundárde ando 304-to berš, taj maj pálal voj kerdjili sar sunto. Ando Švédo inkren a luciakotradiciovo de khatar o 1893-to berš. Adjés inkren i Lucia ande e iškoli, dagisura, butja.
12-19 decemberi Chanukka
Chanukka (hanukka, manukka) si ek okhto djésengo lungo fénjoskofesto po serimo ke palpale line ando Jerusalem i khangeri ando 164-to berš ando Jerusalem. Pala o tradiciov andi khangeri sas olej pek djés, de o Dél kerdas hodj o ulej te avel dosta okto djés. Anda kodo si kado festo okhto djés, taj sako djés phabáren memeja – angluno djés – jékh memeji, dujto djés – duj memeja ….
I vorba chanukka si hebreicko vorba taj jelentij opre sentelime.
24 Decemberi – Kréčuneski rátji
Kadi rátji lešin e Jézušesko rakhadjimo. Ande kristna them dešudujengo rátji žan ande e khangera e manuša, vi kecave kon či sitjon te phiren. E Jézušes lešin anda o Nasaret, voj ando Betlehemo kerdjilo. Kado djés inkren ke opre késulin po 25 decemberi. Kado djés inkren o majbut e katolikura taj i protestantura.
25 Decemberi Kréčuno
Kado djés si ek kristengo jékh majbaro djés. E Jézušesko rakhadjimo inkren. Pe kado djés e familji kidenpe.
26-decemberi O cigno Kréčuno
Vi kado djés kréčuno inkren. Pe kado djés si e suntone Stefanosko – djés taj si kado pe lesko serimo ke o Sunto Stefanos barenca mundardeles ká po Jezuš
patjalas.
28 decemberi Bi bünöngeo e šavora/Bi žutoresko-šavorenge djés.
Kado djés si ek serimo pe kodala šavora kas o Herodes phendas te mundáren
kana šundas ke hodj o Messias kerdjilo. Ande bute khangeren inkren kado djés
de khatar o 300-to berš.
31 decemberi Silvesteri – Ratji angla o névoberš
Kado djés si e beršesko paluno djés. But žéne raketenca ikren kadi djés taj lešin
névo berš.

Kalendari



